Hva´ fuck skete
der lige for dét?... Hvornår blev vi sådan?... Nu vil jeg ik´
holde hånden over dem, men vi beskylder bankerne for at være
grådige!... Men hvad med os selv?... Vi er stadig i finanskrise, men
det skal da åbenbart ikke standse os!... Næh, vi skal derimod:
Ligne dem i ”Paradise”,
lyde som dem i ”Vogternes Råd”, være mesterkokke i en
liebhaver-bolig med ønskehave!... Vi skal lave alt fra bunden som
den bedste ”Bonderøv”, feste i stor ”X-Factor”-stil og være
vilde med dans!... Vi skal have 7 dage med sex (helt naturligt, men
KUN med én!...;-) og INTET rod i familien!...
Det er som om at det go´e
liv, ikke længere er nok... Mere vil ha´ mere... Vi vil ha´ det
PERFEKTE liv!... Medierne er som bekendt den fjerde statsmagt og det
må man så sandelig konkludere når man kigger på i hvilken grad de
påvirker os!...
Ja, det er mest markant i
damebladene, men også vi mænd kan, som samfunds-borgere, blive godt
& grundigt rund-forvirrede af den massive ”nedtrykning” der
finder sted på daglig basis!... - Det er åbenbart ikke for
ingenting at det netop hedder PRESS(E)!... Ja, nu gør jeg dem til
syndebuk, men kan deres rolle helt benægtes i sa-gen?... Selvom de
blot appellerer til, vores i forvejen, latente behov...
Nej, jeg har heller ikke
lyst til at lægge i grøften foruden hverken vådt eller tørt og
jeg mener heller ikke vi skal gå tilbage i en eller anden fortid, vi
har romantiseret i en sådan grad at det umuligt kan fuldstændig
indfries!...
Og ja, (som jeg har
skrevet i visse af mine sange) tillader jeg mig da også at drømme
og kan det på nogen måde udleves i et eller andet omfang, skal jeg
da ikke umiddelbart nægte muligheden!... Men det har taget mig et
godt stykke tid at indse, ting måske ikke lige kan være som man
håbede... Hvilket, belejligt nok, ikke er ensbetydende med at det
slet ikke kan lade sig gøre overhovedet!...
Og ja, jeg kan også
tvivle på mig selv; Bare mens jeg sidder og skriver på dette,
spekulerer jeg også på om det er godt nok, har jeg lavet stave -og
grammatikfejl, brugt for meget dobbeltkonfekt & dobbelt
negativer, er jeg inde på noget rigtigt eller sidder jeg bare og
bitcher løs uden nogen form for egentlig relevans...
Jeg er skam fuldt ud
klar over at det er så forfærdeligt svært, men det må da ku´
lade sig gøre at ramme den velkendte, go´e gamle gyldne
middelvej...
For at feje for egen dør,
så lad mig sige dette; Jeg håber stadig på en partner, men hun
behøver ikke være model... Vi flytter forhåbentlig i hus, men det
behøver ikke at være et palæ... Jeg kan sagtens være
lagerarbejder, så længe jeg har mit kreative... Måske vi får
børn, men de behøver ikke være mønster-studenter...
Det virker som en
kvalmende fortærsket kliché at hylde middelmådigheden, specielt
efter jeg har været så meget imod den som teenager, men det
fungerer jo i længden!... Og måske er det bare noget man skal være
som ung...
Verden har stadig
problemer, har altid haft og vil nok altid ha´ dem!... Og det virker
navlepillende, men så længe det ikke fucker med min baghave ka´
jeg ik´ tage mig af det!...
Næh, kompromis er det
rigtig perfekte!... Det vil måske komme og bide mig i halen at jeg
lige skrev dét, men den risiko er der jo altid alligevel!... Og
imens, kan vi bare drømme videre!... Så længe vi husker at det er
alt hvad det er... Drømme...
