”Nåh, hvilken retning, ser du dig selv gå i?” - et typisk spørgsmål.
”Joh, jeg har jo altid rigtig godt ku´ tænke mig at være kunstner” - et atypisk svar.
”Nej, jeg tror hellere at vi bare må få fundet et almindeligt arbejde til dig, så du ka´ gå på job og tjene nogle penge, til dagen & vejen”...
Et efterhånden klassisk, velkendt scenarie, fra den gang man sad hos sin lokale udpegede studie/ erhvervs-vejleder (i et muligvis tvivlsomt-belyst lokale?)...
Jeg ved selvfølgelig godt at jeg har harceleret & gået i selvsving over det her før, men det er da mærkeligt at man bliver mødt af en sådan rygmarvs-respons...
(Man mindes lidt om komikeren Simon Talbots bit om ”professionelle danske drømme-knusere”...)
Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor bliver kunst & kreativitet så fremmed-gjort af de etablerede, offentlige instanser?...
Nu er det jo ikke fordi man altid bør foretage sin egen research, men da der ikke forelagde andre muligheder, fandt jeg det alligevel nødvendigt i dette tilfælde...
Og efter et, indrømmet, kort stykke tid, fandt jeg frem til dette...: Det viser sig nemlig at, det at være kunstner, simpelthen ikke er en beskyttet titel... Alle kan i princippet kalde sig det, uden at det nødvendigvis kræver nogen videregående faglig uddannelse...
(& i øvrigt, hvorfor har ingen fortalt mig det før?... Det måtte jeg selv finde ud af... Hvilket ydeligere blot bekræfter min mistanke, som jeg nu kommer nærmere ind på...:)
& nu håber jeg at I derude lige spænder sikkerheds-selen, mens jeg iføre mig min stanniol-hjelm & hiver min store tavle om sammensværgelser frem...
For kunne det tænkes, at eftersom det, igen, jo åbenbart ikke nødvendigvis kræver nogen videregående faglig uddannelse, er der så heller ikke nogen etablerede institutioner til at (af)betale studie/ erhvervs-vejlederne, for at promovere de førnævnte etablerede institutioner?...
Ja, jeg skal da gerne være den første til at indrømme, at det er en halvbagt teori, og måske ikke holder hele vejen... Om det overhovedet er sådan det fungere i praksis?... Men det er da en fascinerende tanke, ikke sandt?...
At studie/ erhvervs-vejlederne, simpelthen er, mere eller mindre, i ledtog med/ i lommen på institutionerne?... Deres loyale lakajer?... Måske der kunne være noget om det?...
Jeg mener, tænk/ se bare på de massive rekrutterings-kampagner, som institutionerne kører år efter år?... Et komplot drevet af både #BigAcademia & #BigTrade?... Hvor dybt/ højt går det?... Pentagon/ Watergate?... Er jeg lige blevet bureaukratiets helt egen Bernstein, eller hvad?...
Okay, inden det stikker helt af (for sent?), så lad os lige komme bare lidt ned på jorden igen... & lad mig lige gentage en tidligere pointe...:
Jeg har jo selv, før i tiden, foreslået at man skulle betragte de kreative fag, mere som en form for egentligt håndværk, ved at etablere grundlæggende uddannelser med praktik-pladser/ mester-lære, etc.
(& hvis det allerede findes, hvorfor har jeg så aldrig rigtig været introduceret for det førhen?... & det til trods for at hele den moderne trend med ”masterclasses”, tenderer til at være lettere prætentiøs/ ensidig...)
Men måske derved ville man kunne få mere respekt for ja, netop faget... 2 ting ved jeg dog; enten nomineres jeg til en ”Omvendt Cavling”, eller også finder man mit korpulente korpus, flydende i en (tilfældigt udvalgt?) flod...
