Ah, endelig kan vi holde denne længe ventede og velfortjente ferie!... Og efter at ha´ brokket mig om samfundet og arbejdslivet, skal jeg da også bare lige tag fat i det her...
For hvad skal man egentlig med den, nu man har den?... Som jeg vist nok selv skrev på FB, er dagligdagen lidt som at leve i en diktatur-stat, til forskel fra ferien, som kan synes noget mere anarkistisk!... Blot en anelse...
Ligesom visse af de memes, jeg også selv har haft delt på min personlige FB-profil, ja så bunder det jo i den tilbagevendende lettere luksuriøse problematik, en decideret dikotomisk dilemma-diskrepans...:
Skal man mon nu bruge sin ferie/ fritid på at slappe helt af, eller forsøge at forfølge sit sande personlige, pro-aktive, passions-projekt?... Nu, hvor man rent faktisk har tiden til det?...
Selv har jeg prøvet ”at slappe helt af”, men det holder kun i et vist omfang før jeg får et mindre mentalt anfald af påtaget/ selvforskyldt dårlig samvittighed over ”ikke rigtig at lave noget”...
Når jeg først & fremmest, ikke skal på arbejde, og jeg har set til de huslige/ sociale/ familiære forpligtelser... Så har jeg det med at blive modløs, rodløs, & rastløs...
& jeg siger bestemt heller ikke at jeg fortryder, eller at jeg nødvendigvis ligefrem skal være den store hyper-aktive, ekstremsports-udøvende, adrenalin-junkie der kører på sne-scooter & klatrer rundt på bjerge, som en anden Lara Croft eller Nate Drake...
Men mindre kan jo nok også godt gøre det...
Og ja, jeg ved at dette sikkert vil virke som en typisk gang halv-vejs-konklusion, men alligevel stadigvæk...
At finde en balance-gang, hvor man deler sol & vind lige, og derved får set lidt til begge dele...
Nu har jeg jo eksempelvis brugt lidt af min ferie/ fritid på at skrive dette, som du lige har brugt lidt af din på at læse...
Så, at have en form for plan, er nok ikke en hel dum idé, for at få en ”go´ ferie”!...
