Kasse-blog!...:

Kasse-tænkning (og de mærkater der sidder på dem)... Vi bliver tit fortalt hvorvidt vi, skiftevis, skal benytte det eller ej... Men egentligt er det vel ikke helt så enkelt?... Det kommer jo helt an på situationen og formålet...

  I praksis, er det da umiddelbart ret rart at vide hvor de forskellig ting, hver især er henne... At vide hvad man får og får hvad man har bestilt... I andre sammenhænge, derimod, kan det dog godt blive lidt for ”stramt”, hvis man holder sig alt for meget til det...

  Vi kan jo alle blive forfaldne til det, inklusive mig selv... Men jeg ser det også en del rundt omkring...

   Vi kender det jo, f. eks. Med skuespillere der har været i en bestemt type rolle/ serie eller lignende og derefter prøver noget andet... Komikeren der vil lave drama, osv. (hvilket jeg også selv har haft lidt erfaring med)...

   Dette bliver ikke altid lige vel modtaget, men omvendt er der jo også noget om det... Det ville jo, unægtelig, blive en noget sløj samurai-film, hvis det primært bestod af nogle blegfede danskere ;-) …

  Det samme fænomen, gør sig også gældende på YouTube (”du er sådan en slags kanal”)... Og jeg oplever det også selv som autist (folks generelle fordomme/ forestillinger om hvordan autisme er eller kan være)...

  Hvad kan løsningen, mon så være?... Jo, måske man skulle prøve at være lidt mere åben?... Og ikke altid tænke i de kasser...

    For det er nemlig det smarte ved kasser... Man kan komme forskellige ting i dem...

En Anden Retning!...:

Efter folkeskolen, har jeg aldrig haft fulgt den slagne vej med gymnasiet, universitet, videregående uddannelse osv... Da jeg kiggede i Politikens "Hvad Kan Jeg Blive", tænkte jeg bare at jeg da ikke gad noget af det der...

Nej, jeg ville/ kunne bare noget andet... Derfor har jeg haft taget en lidt mere alternativ rute, med diverse special-skoler... OG JEG HAR ELSKET DET!!!... Og savner det, den dag i dag... Har aldrig haft det helt ligeså godt, hverken før eller siden...

ALT det jeg har haft lavet af musik, film og teater har været der igennem... Og jeg ville nok næppe have haft kunnet noget af det uden... Selvom, jeg ikke ville kunne konkretisere det, har det haft givet mig en stor glæde og muligvis også værktøjer til at håndtere tilværelsen... Og tror nok jeg tør sige, også glædet andre...

Til gengæld, har jeg HADET at få alt det andet presset ned over mig...: Meningsløse resourceforløb og job-praktikker, der aldrig rigtigt blev til noget...

Og skønt, jeg nok snakker for døve øren (eller i hvert fald, ret selektivt hørende), så kan jeg da selvfølgelig ikke lade være med at tænke at måske ikke alt skal måles og vejes ned til den mindste detalje...