Brok-Blog!...: "Leverpostejs-mentaliteten"...:

Ved du hvad jeg er træt af?...

    Jeg er træt af dette kolde, kedelige, lille land... Hvor vi kun skal stå op om morgenen, tage på arbejde og knokle os halvt ihjel (sygdommen tager resten, men lidt mere om den senere)!...

    ”En grund til at stå op om morgenen”... Magthaver-propaganda... Er det bare mig eller er det ikke enormt trist at skulle ”ha´ en grund” til at stå op om morgenen?... Hvad skete der med ”ha´ lyst”?...

     Og er det ikke enormt trist at dét skal være grunden?... ”Ville du så bare hellere lægge derhjemme og ikke lave noget?”... NEJ!... Dét har jeg faktisk prøvet og det er ikke så fedt som man skulle tro!... Måske den første uge eller to, men så heller ikke meget mere (og hvis du stadig synes dét, så er der virkelig noget galt med dig)!...

    Er det virkelig de eneste muligheder som man har?... Noget du ikke har lyst til eller intet overhovedet?... Hvad med noget man ville, eller i det mindste bare kunne?... ”Vi kan ikke altid få det som vi vil ha´ det!...” Nej, men skal dét være en undskyldning?... Og bare fordi du har et nederen job, skal jeg så også ha´det?...
    "Hvis det er noget, som du ikke gider, er det et arbejde... Hvis du gør, så er det en hobby"...

   ”Man er sin egen lykkes smed”... Nej, ikke helt... For heldigvis er man aldrig helt alene om det, men det betyder så også at man aldrig er 100% støttet... Det virker måske reelt nok at der er sol & vand fordelt lige 50-50, men det er jo i virkeligheden en stagnerende status quo...
    Det er 2015 lige om lidt, og stadig er der så meget homofobi og rascisme...

    Og ellers kan vi bare spinke & spare op til de eneste 14 dage om året, hvor vi kan lægge og glo/ sove på den sydlige halvkugle for derefter at vende snuden hjemad og fylde hinanden med så meget ligegyldig lort i form af at hører på ”non-versationer” som; ”GUD!... Hvor er du da blevet brun!... Jah, det er skønt med sådan en ferie, dét kan man jo altid bruge, men vi skal også ha´ noget at bestille, nåh, men lad os snakke om vejret eller mad, for det er noget vi kan forstå & forholde os til...”

   I stedet for at spørge; ”Hva´ tænker DU?... Hva´ føler DU?... & hva´ er det egentlig for en verden vi lever i?...”

  Jo, åbenbart en verden hvor vi henter vores afkom i daginstitutioner FØR vi handler ind på vejen hjem!...

 Hvor stressede blå-krave, arbejder-klasse-forældre, trækker i og råber ad, deres overtrætte møgunger der vræler efter slikket fra den billige afdeling, som selvfølgelig er placeret lige oppe ved kassen!...

& når så endelig sygdommen rammer, begræder vi at det hele ikke gik bedre end det gjorde... Og den kommer... Fordi vi prøvede at klare det hele gennem kaffe, smøger & solarie...

  Vi ku´ også bare alle sammen stikke hovedet i sandet og gå i seng, for så at stå op næste morgen til det samme evindelige, ulidelige helvede...

”Perpetual Motion (Moloch) Machine”, indeed!...

• Fyrsten, 2014, alt for sent?...