Kasse-tænkning
(og de mærkater der sidder på dem)... Vi bliver tit fortalt
hvorvidt vi, skiftevis, skal benytte det eller ej... Men egentligt er
det vel ikke helt så enkelt?... Det kommer jo helt an på
situationen og formålet...
I praksis,
er det da umiddelbart ret rart at vide hvor de forskellig ting, hver
især er henne... At vide hvad man får og får hvad man har
bestilt... I andre sammenhænge, derimod, kan det dog godt blive lidt
for ”stramt”, hvis man holder sig alt for meget til det...
Vi kan jo
alle blive forfaldne til det, inklusive mig selv... Men jeg ser det
også en del rundt omkring...
Vi kender
det jo, f. eks. Med skuespillere der har været i en bestemt type
rolle/ serie eller lignende og derefter prøver noget andet...
Komikeren der vil lave drama, osv. (hvilket jeg også selv har haft
lidt erfaring med)...
Dette
bliver ikke altid lige vel modtaget, men omvendt er der jo også
noget om det... Det ville jo, unægtelig, blive en noget sløj
samurai-film, hvis det primært bestod af nogle blegfede danskere ;-)
…
Det samme
fænomen, gør sig også gældende på YouTube (”du er sådan en
slags kanal”)... Og jeg oplever det også selv som autist (folks
generelle fordomme/ forestillinger om hvordan autisme er eller kan
være)...
Hvad kan
løsningen, mon så være?... Jo, måske man skulle prøve at være
lidt mere åben?... Og ikke altid tænke i de kasser...
For det er
nemlig det smarte ved kasser... Man kan komme forskellige ting i
dem...
