Meta-Blog!...:

”Ja, han er jo så glad for det teater”... Dét har jeg tit hørt, via alt det administrative jeg har været igennem... Men det er ikke helt rigtigt... Eller, jo... Det er jo for så vidt, rigtigt nok at jeg har haft lavet meget af det gennem alle de special-skoler som jeg har været på... Altså, teater...

  Og selvfølgelig, har jeg også været glad for alle de oplevelser & erfaringer, som jeg har haft gjort mig... Men det har egentlig kun været fordi det er relativt nemt at lave for enhver institution... Og det er skam helt bestemt også et godt sted at starte, hvis man vil gå den vej... Jeg vil faktisk sige at man bør starte der...

  Men jeg kan faktisk lige lidt bedre lide film... Jeg har altid kunnet lide film... Lige siden, man som lille, havde skabet fuld af hjemme-video´er... Som jeg siger...: ”Jeg har da været mere i Palads, end i Det Kongelige!...”

  Og nu, burde jeg måske nok sige noget med at jeg ser mest Ingmar Bergman, osv. men det er ikke ligefrem tilfældet (faktisk har jeg slet ikke set nogle af dém)... Dog i mange andre genrer... Som man nok, vil finde noget mere let-tilgængelige... Dog uden at være alt for ”løs-agtige”... Præcis som jeg foretrækker dem (ligesom jeg gør med andre underholdende medier, i øvrigt)...

  Det er jo klart noget begrænset hvad man kan på en scene, men der er en del flere tekniske muligheder i dette andet medie (zoom, klip, underlægning osv.)...

  Men den historie og det budskab, som man kan fortælle (netop ved brug af de tekniske og praktiske kneb og tricks), kan jo være meget effektive til at påvirke én, følelsesmæssigt (alt for mange eksempler, til at kunne nævne ét bestemt øjeblik)...

  Ja, jeg holder endda så meget af film, at jeg i nyere tid, selv har prøvet at lave nogle... Eller være med til det, i hvert fald... Både amatør-mæssig, men også mere professionelt... Og både i forbindelse med enten fritid eller skole... I forskellige dele af produktionen (skrivning, instruktion, skuespil, filmning, redigering)... Af varierende kvalitet & længde ;-) ...

  Nu om dage, er det også blevet noget lettere, da udstyr er relativt billigt og man kan lægge det ”færdige produkt” op på nettet...

  Og ja, jeg har bestemt også været med til når det IKKE fungerede (folk der ikke møder op, bliver jaloux, får stjålet udstyr osv.)!...

  Oftest i fællesskab med venner, der deler samme interesse og erfaring... I hvert fald, sådan nogenlunde... Hvad enten det er mig selv eller de andre der står i spidsen for det givne projekt (som vi så, indbyrdes, prøver at bytte lidt rundt på hvem og hvad er fra den ene gang til den anden)...

  (Og igen, nu håber jeg ikke at jeg skyder mig selv i foden og andre hugger denne idé, men...) 
  Eksempelvis, så har jeg, I et stykke tid, haft gået og puslet med idéen om at lave en film... OM at lave en film... Og alle de førnævnte ting der kan gå galt for et hold af film-skabende amatører... Men jeg har ikke rigtigt kunne få det til at hænge sammen... Måske det bare ikke kan lade sig gøre?... Det er jo én ting at lave film, noget andet at fortælle om eller vise hvordan man gør det (uden at blive helt teknisk)...

  Måske det er bedre at skrive om det, sådan her?... Ja, det blev lige lidt meta... Men måske en dag, snart, vil jeg igen kunne sige...: ”Dén er i kassen!...”

Art Blog!...:

Se, jeg har tænkt lidt over dét, med hele den her ”kunst”-ting og, tjaeh... Jeg overvejer at give op...

   Jeg ved godt, at de fleste med det samme vil sige ”nej-nej, det behøver [jeg] da ikke”... Men faktum er, at der er flere forskellige faktorer som spiller ind og gør det så utroligt svært... For det første, har jeg så sjældent tid & energi til det... Dernæst kommer en del andre... Udfordringer, forbundet med det;

   Bureaukrati (jeg har talt stolper op og ned, om dette før... Og selvom, i skrivende stund, min mere private/ personlige situation, virker til at være lettere forbedret omkring det, lader det stadig meget tilbage at ønske...

   Teknologi (at få det hele til at fungere, med kabler, klip osv. selvom sidstnævnte er mere relevant i mine anmeldelses-video´er)...

& ellers bare andre generelle ting, som planlægning, ”publikum”, selve branchen (selvom nettet tillader egen virke), kritik (omend den er nok så konstruktiv) osv.

   Det eneste jeg havde lyst til at lave... Alt jeg ville bidrage med... Var underholdning... Og det virker som om at jeg ikke rigtigt får lov til det...

   Alt er alligevel også blevet gjort & sagt bedre af andre før... Eller vil blive det, med ti-den...

   Alle dem jeg beundrer... Nåede kun dertil ved at dyrke ét bestemt felt... Ikke en masse forskellige ting på én gang... Måske lige med nogle enkelte, sideløbende, aktiviteter i ny & næ... Dog stadig som en del af deres faste form... Og jeg efterligner dem jo bare, mere eller mindre... Men det samme gør de vel, for så vidt, også med deres egne idoler?...

   Måske skulle jeg bare overlade det hele til dem... Behøver jeg overhovedet at blande mig?... Skulle jeg ikke bare sætte mig tilbage som publikum og nyde alt hvad de forskellige laver?... Men ville det være nok for mig?...

   En anden side af sagen er jo også den kendsgerning at... Selvom jeg måske ikke har så mange folk omkring mig med det rent kreative, så har jeg det jo alligevel stadigvæk, rent privat/ personligt... Jeg har et job, familie, venner, osv. samt en hel del underholdning...    Sagt på en anden måde...: Jeg har et liv... Er det ikke nok?... Behøver jeg virkelig det andet?...

   Og så igen... Jeg har jo de her evner og masser af idéer... Om det bliver til noget eller ej... Eller rettere; hvor meget det bliver til... Om det så bare er selve øvelsen af det...

   Men nu har jeg jo alligevel fået formået, at skrive dette her...

Kvart-blog!...:

Hvad end jeg skriver manuskripter*, komponerer musik, gør rent eller laver mad, tænker jeg tit; "Kan jeg ikke bare få en anden til at gøre det for mig?"...

Måske er jeg doven, men der er vel ingen som kan gøre alting helt selv?...

Jeg mangler en...:

Kok, stuepige, chauffør (alt dette kunne klares af en butler/ PA),
Sekretær, kurtisan (alt dette kunne lægges sammen med en kæreste/ "Gal Friday" a la Pepper Potts),
(booking) agent/ manager, musik producer, "script fixer (= doctor/ ghost writer)", revisor, advokat, IT-Tekniker, og sikkert meget mere endnu...

Men indtil da, må jeg jo bare finde ud af hvad jeg kan...

*) Selv mine blogs er blevet værre...

Halv-blog...:

 Vi lever midt i en brydnings-tid... Både politisk (forhåbentlig, men mere om det andetsteds), men også medie-mæssigt...

  Mens jeg pakker spil & dvd´er ned, bestiller jeg stadigt flere bøger...

  Da jeg var lille sad man og så den samme film om & om igen, for det var begrænset hvor stor en samling man havde... Nu ser man alle film én gang... Og kan dårligt overskue hvis den er flere timer lang (selvom ”belønningen”, kan føles større)...
  Jeg låner også stadig film på biblioteket, da det kan være med til at gøre det mere "overskueligt og tvunget", eftersom man tænker at blive færdig med det, så hurtigt som muligt, så det kan afleveres igen...
 Før i tiden, syntes jeg at det var mærkeligt, hvis folk IKKE havde et tv... Nu er jeg snart ved at synes det er mærkeligt, hvis de rent faktisk har et...

 Jeg har altid gerne ville leve af min kreativitet... Men nu... Det er ikke bare på grund af alt det med hvad der er realistisk at leve af osv. - Ja, tak!... Dén samme, gamle sang har vi hørt på...

 Som ”South Park” sagde det, så er de gamle metoder ved at dø... Kan det overhovedet svare sig at prøve på at få en pladekontrakt længere?... Hvem hører stadig cd´er (udover mig selv)?...

 Internettet har, som ”game-changer”, åbnet muligheden for uhæmmet kreativ aktivitet (hvis nu bare politikkerne kunne følge trop), men også fuldstændigt forandret forretnings-modellen... Hvilket eks. Blockbuster måtte sande (til trods for at biograferne stadig bugner af den tilfarne folkemængde)...

 Kombineret med mine egne erfaringer på kontanthjælp, kan jeg netop godt lide tanken om noget underholdning, der i det mindste prøver på at være godt og gratis...
  Selv nogle af de mest professionelle musikkere & komikkere lægger deres ting op, i fuld længde, nogle gange mere eller mindre gratis end andre...

 Så hvis jeg sletter mine ting fra de forskellige gratis-sider, de lægger på... Og i stedet sætter dem på steder hvor folk skal betale, vil jeg så ikke bare virke grådig?...

& hyklerisk da jeg selv tager nogle ”smutveje” (som ”lånere” på biblioteket eller af venner/ familie)?...

 Måske man også skulle nyde de fordele der er ved at være ”indie”?...

 Der er jo også stadigvæk ”fein-schhmäkkere” (hipsters?) der foretrækker at lytte til vinyl...

 Når alt kommer til alt i sidste ende, så handler det vel i bund og grund om fra -og tilvalg... Og som sådan er intet vel egentlig forandret?...

Brok-blog!...: "Selvforskyldt Undskyldning"!...:

Vi brokker os. Hele tiden. Og det må vi godt. For det kan der komme noget ud af...

  Problemer kan ikke blive løst før der bliver gjort opmærksomt på det (& hvorfor tror I ellers at jeg kalder dét her for min ”brok-blog”?)...

 Alternativet er det som vi allerede står temmelig meget i; hvor man ingenting kan sige eller gøre af frygt for at træde nogen over tæerne... Så, åbenbart hellere, træde på æggeskaller...

 Og måske nogen derude også brokker sig om... Mig...

 Jamen, så lad da mig være den første til at undskylde for mig selv... Først og fremmest for at finde et tyndt lead-in, dernæst for at have tyv-stjålet fra diverse komikere og at havde fornærmet ærlige, hårdt-arbejdende folk...

 For, så godt som altid, lige at være mindst én post-gang for sent til at være helt aktuel...  Og for at skifte mening fra det ene indlæg til det andet (kan jeg leve med et ”almindeligt” liv eller ej? - dét har så åbenbart bidt mig i halen nu;-)... Eller gå alt for ”off-topic”... Eller re-redigere dem hele tiden...

 Og undskyld for min bedre-viden-hed, mens jeg bare sidder her og vrisser, uden rigtigt at gøre noget ved det (aner ingen gang hvor jeg skulle starte)... Ingen gang gøre noget mere ud af at udtrykke det, end bare skrive det direkte...

 For, tilsyneladende, bare at fralægge mig ansvaret af tidligere indlæg ved at undskylde for det nu...

 Og for at tro, at nogen som helst overhovedet, gider at tage sig af hvad jeg dog skriver...  Undskyld for at jeg skriver for meget... Og for at jeg ikke skrive endnu mere...

 Undskyld jeg undskylder... Og nok ikke kan gøre så meget andet...

 Man kan ikke gøre alle tilfredse... Men kan man gøre bare nogle tilfredse?... Og ville dét være nok?...

 Ja, jeg ved godt at jeg virker lidt bitter, men siger jeg ikke bare sandheden?... Og jeg ved godt, at der findes mindst én anden sandhed, tro mig, jeg har set glimt af den!... Den er bare dækket af en grå, tæt, tyk tåge!...

 Så jeg brokker mig om så meget; samfundet, medierne, kvinderne (i øvrigt, alt sammen noget som jeg selv gerne skulle få noget ud af)...

 & jeg kan allerede nu hører troldene stå klar med deres; ”BUH!... Skrub dog ud af landet, hvis du er utilfreds, din overforkælede narrehat!...”

 Hvortil jeg vil gå i defensiven og svare; ”Jah, tak, gerne!... Men hvorhen?... Intet sted er jo helt og aldeles problemfrit, og det er jo netop fordi at jeg sidder fast i et urokkeligt system at jeg ikke rigtig kan komme nogen steder... Desuden, hva´ vil det løse at man bare skrider, hvor fristende omend det måtte være?... Jah, I ville få mere fred, men hvad ellers?...”

 Skulle jeg bare lade jer sejle jeres egen sø?... Det ville være lettere... Holder jeg så alle svarene?... Nej, det må vi som altid finde frem i fællesskab!...

 Og i mellemtiden, så kan vi bare brokke os lidt mere ;-) ...

Brok-Blog!...: "Medie-Mølle-Maskinens Mega-Manipulation"!...:

  Efter en lang og hård arbejdsdag, kan vi så tage hjem og se et eller andet fucking fordummende reality-show (mere show end reality), hvor vi udstiller og håner halvhjerner for at føle os lidt bedre selv!...

  Ellers er der krimi med ”Dicte” (Iben Hjejle som betjent -igen?) eller socialt-realistisk drama/ periode-pis om søndagen i ”1864”... Men hva´ fa´n nytter hele det her?... Folk er jo røvhamrende ligeglade og fortsætter med at se det næste romertals-lort*!...

  Og jeg er ikke et hak bedre selv, for jeg dyrker også barnlige ting, helt tilbage fra ´60´erne (man kan dog diskutere kvaliteten af slutproduktet, for værre eller bedre)!...

   Popmusik har jo altid haft en eller anden grad af overfladiskhed, men jeg vil dog vove at påstå, at de ofte PRØVEDE på at gøre noget ud af det den gang og den sidste håndfuld år er det nu virkelig røget af sporet med hip-hop-klichéer, og de kommercielle regional-radio´er spiller de samme 5-10 sange, flere gange om dagen (uanset foretrukken genre).

  Takket være multimedie-manipulation kan vi snart ikke blive enige om hvor vidt rundt er smukt eller ej!...

  Pur-unge piger render fra plejehjem, for de er blevet så usikre på dem selv, i fejlagtig tro på at de skal se helt rigtige ud... Uden at ane at det gør de allerede...

  Og hvorfor skal Barbie til at at være realistisk?... Og hvorfor skal ”realistisk” være lig med ”grimt”; lavstammet & halvkvabset (accessories: klistermærke med akne, appelsinhud osv.)?... Prøv og hør; DET ER EN FUCKING DUKKE!!!...

  Det kan ikke være andet end en karikatur!... Som en tegnefilm eller lignende skal det være sådan for effektens skyld, så når man gør det ”realistisk” bliver effekten bare så meget værre (& i skarp kontrast til så-kaldt ”reality”)!...

  Hvis man vitterligt vil gøre hende realistisk hvorfor så ikke bare gøre hende til en SOSU-studerende (hun har jo mange års erfaring i service-branchen)?...

  Vi bryder os ikke rigtigt om at nogen farver uden for stregerne og viger fra normen, men når så endelig nogen har turde gøre det, kan vi heller ikke lade være med at beundre dem lidt og købe tykke biografier om dem og se filmatiseringerne i biografen...

  Dét er jo ikke bare Jantelov, dét er en decideret folkesygdom!... ”Vi kan ik´, men de ku´ godt, for de var også lidt specielle” (hvilket, i øvrigt, også er en virkelig fornærmende ting at sige til dem der så gerne vil prøve)... Nej, fri mig for ligusterhæk og villaveje!... 
  Pisse-påpasselige-pædagogisk-pylrede-provinsiel-proletariske parcelhus-plebejere!...

*) ”Krummerne”, ”Far til Fire”, ”Min Søsters Børn”, etc.

Brok-Blog!...: "Leverpostejs-mentaliteten"...:

Ved du hvad jeg er træt af?...

    Jeg er træt af dette kolde, kedelige, lille land... Hvor vi kun skal stå op om morgenen, tage på arbejde og knokle os halvt ihjel (sygdommen tager resten, men lidt mere om den senere)!...

    ”En grund til at stå op om morgenen”... Magthaver-propaganda... Er det bare mig eller er det ikke enormt trist at skulle ”ha´ en grund” til at stå op om morgenen?... Hvad skete der med ”ha´ lyst”?...

     Og er det ikke enormt trist at dét skal være grunden?... ”Ville du så bare hellere lægge derhjemme og ikke lave noget?”... NEJ!... Dét har jeg faktisk prøvet og det er ikke så fedt som man skulle tro!... Måske den første uge eller to, men så heller ikke meget mere (og hvis du stadig synes dét, så er der virkelig noget galt med dig)!...

    Er det virkelig de eneste muligheder som man har?... Noget du ikke har lyst til eller intet overhovedet?... Hvad med noget man ville, eller i det mindste bare kunne?... ”Vi kan ikke altid få det som vi vil ha´ det!...” Nej, men skal dét være en undskyldning?... Og bare fordi du har et nederen job, skal jeg så også ha´det?...
    "Hvis det er noget, som du ikke gider, er det et arbejde... Hvis du gør, så er det en hobby"...

   ”Man er sin egen lykkes smed”... Nej, ikke helt... For heldigvis er man aldrig helt alene om det, men det betyder så også at man aldrig er 100% støttet... Det virker måske reelt nok at der er sol & vand fordelt lige 50-50, men det er jo i virkeligheden en stagnerende status quo...
    Det er 2015 lige om lidt, og stadig er der så meget homofobi og rascisme...

    Og ellers kan vi bare spinke & spare op til de eneste 14 dage om året, hvor vi kan lægge og glo/ sove på den sydlige halvkugle for derefter at vende snuden hjemad og fylde hinanden med så meget ligegyldig lort i form af at hører på ”non-versationer” som; ”GUD!... Hvor er du da blevet brun!... Jah, det er skønt med sådan en ferie, dét kan man jo altid bruge, men vi skal også ha´ noget at bestille, nåh, men lad os snakke om vejret eller mad, for det er noget vi kan forstå & forholde os til...”

   I stedet for at spørge; ”Hva´ tænker DU?... Hva´ føler DU?... & hva´ er det egentlig for en verden vi lever i?...”

  Jo, åbenbart en verden hvor vi henter vores afkom i daginstitutioner FØR vi handler ind på vejen hjem!...

 Hvor stressede blå-krave, arbejder-klasse-forældre, trækker i og råber ad, deres overtrætte møgunger der vræler efter slikket fra den billige afdeling, som selvfølgelig er placeret lige oppe ved kassen!...

& når så endelig sygdommen rammer, begræder vi at det hele ikke gik bedre end det gjorde... Og den kommer... Fordi vi prøvede at klare det hele gennem kaffe, smøger & solarie...

  Vi ku´ også bare alle sammen stikke hovedet i sandet og gå i seng, for så at stå op næste morgen til det samme evindelige, ulidelige helvede...

”Perpetual Motion (Moloch) Machine”, indeed!...

• Fyrsten, 2014, alt for sent?...