søndag den 29. oktober 2017

Mandags-blog!...:

Mandag. Den stakkels, hårdt-prøvede mandag (”måne-dag”)... De fleste hader den, nogle få synes den er helt fantastisk...
 Hver uge, nærmest flyder de sociale medier over med den ellers åbenlyse annoncering at den, desværre, kommer igen i morgen... Hvor til det kynisk-humoristiske svar kan lyde at man jo egentlig ikke hader mandag, snarere sit liv generelt...
 Sjovt nok, er der ingen som brokker sig over den, hvis den tilfældigvis falder indenfor en ferie-periode...
 For det er jo ellers et tydeligt tegn på at hverdagen starter igen og at arbejdet atter kalder, efter weekenden som vi alle jo vist nok ellers elsker...
 Og det jo kun en social konstruktion vi har opfundet for at kunne organisere os lidt bedre, i vores kultur... Kloden er nok egentligt ret ligeglad med selve uge-dagene...
 Men ifølge en undersøgelse* viste det sig faktisk at være tirsdag eftermiddag som er den værste... Netop fordi weekenden virkelig var overstået og der kan synes langt til den næste...
 Rent personligt, synes jeg snarere torsdag er værre, da den er noget tættere på, men bare ikke helt og jeg tendere at få, hvad jeg kalder ”midt-uge-syndrom”, hvor tingene måske kan føles lidt tungt...
 Man kunne, lidt optimistisk/ filosofisk, sige at vi måske faktisk bør glæde os over at kunne få endnu en mandag at leve i...
 Men jeg vil til at slutte af for nu, da jeg skal på arbejde i morgen... Det er jo mandag...


*) undersøgelsen udført af London School of Economics.

Kunst-blog!...:

Kunsten. Den har altid været med os. Lige fra de første hulemalerier og frem til i dag.
    Gennem forskellige former, folk & perioder... Den lærer os om os selv, hvem vi er og hvad vi vil... Eller ikke vil... Derfor er den faktisk ret vigtig...
     
    Rent personligt, har jeg lært mere fra dén, end fra noget som helst andet (mere om dette andetsteds)...
     Alligevel kan den ofte synes at blive ned-prioriteret... Hvordan kan det dog være?...
   Tilbage, i de helt gamle dage, blev det betragtet som en del af almen/ fin dannelse at kunne skrive, synge eller spille musik... Men sådan er det bare ikke helt længere...
     
    Sandsynligvis fordi, at omkring den industrielle revolution begyndte man at fokusere mere på de færdigheder som var nyttige i dén sammenhæng (sprog, matematik osv. -logistiske begreber der appellerer mere til den venstre hjerne-halvdel, ifølge teorien), og sådan har det fortsat lige siden...
     
    Eksempelvis, kan jeg huske at i folkeskolen var de kreative fag, sjældent netop dét...:
 I formning lærte vi aldrig noget om de forskellige kunst-arter (surrealisme, ekspressionismen, kubismen, etc.), men spildte bare tiden med noget vand-sjask (akvarel, marmorering, etc.)...
     I musik, spillede vi aldrig på instrumenterne eller lærte noget om diverse genrer, og dens egen historie... Vi sang bare noget halv-gammelt folk/ rock (sjovt nok, fra lærernes ”egen ungdom”)...
 (Jeg erkender dog at det med kunst-formerne nok er ret tørt stof for en 4.-klasse og når vi elever, skiftevis, fik lov til at spille vores daværende ynglings-musik som en del af undervisningen, så jaeh... Det var jo ´90´erne ;-) & forhåbentlig var det bare min skole, den gang, men jeg skal jo ikke kunne sige om det er blevet bedre nu)...
 
    Det var først senere, på privat-skole, jeg begyndte at få øjnene lidt mere op for det kunstneriske/ kreative...
     Men min studie-vejleder nævnte aldrig noget om lige DE muligheder... Dem har jeg først haft kigget lidt på, for nylig (& nu er det nok ved at være for sent for mig)...
     I min nuværende hjemby, lægger der en teknisk skole, ret centralt, mens det mere kunstneriske er at finde på en højskole, lidt ude for byen...
     Når nogen spørger mig om hvad jeg ellers lige går og laver, svarer jeg ofte at jeg er kunstner... Hvortil de så spørger, noget i retning af; ”Maler eller billedhugger?”... Som om dét er de eneste to muligheder... Og det kan KUN være én af dem!...
 
    Jeg er godt klar over at branchen har sine egne problemer (for mange om for få jobs, lettere nepotisme/ vanetænkning osv.), at det ikke den allervigtigste instans og at man ikke nødvendigvis behøver at gøre det til en professionel karriere, men det er da alligevel lidt sjovt at lige denne fag-gruppe bliver sådan ”skubbet lidt til side”...
     Ofte er vores samfunds-system heller ikke helt foreneligt med at være freelancer...
 
    Jeg måtte selv finde frem til casting-bureau´er... Igen, blev der aldrig nævnt noget om det i skolen og branchen selv, virkede til at holde dén information som en form for forretnings-hemmelighed...
 
    Men hvad kunne man så gøre?... Måske starte med at turde satse lidt mere på det... Oprette en grundlæggende uddannelse som kunstner, med mester/ praktik-pladser osv.
     Jeg må indrømme jeg ikke kunne finde noget om fagforeninger for kunstnere, så jeg ved hverken om det findes eller kunne være en god idé at lave?...
Så ville vi måske bedre kunne komme de førnævnte problemer til livs?... Det er da værd at overveje?...
 Jeg siger ikke at udøvende kunstnere skal betragtes som politi-betjente eller brandmænd...

 Men måske det ville gøre lidt underværker, hvis dem som prøvede at lave mesterværker, blev betragtet lidt mere som en slags håndværker...

søndag den 3. september 2017

Autisme-blog!...:

Autisme bliver ofte beskrevet som en form for mentalt handikap, eller som det hedder ”neurologisk udviklingsforstyrrelse”... Og selvom det, for så vidt, er rigtig nok (både teknisk og juridisk set), kan det synes en noget unuanceret forklaring... Der kan være forskellige grader af det, hvilket også er hvorfor man snakker om et ”spektrum” indenfor dét...
   Men det er hverken en sygdom eller psykisk lidelse...
   Det kendetegner sig, bla. ved, at vedkommende har manglende social forståelse, snævre interesser og foretrækker faste handlingsmønstre...
  Rent personligt, blev jeg selv stillet diagnosen i en ret ung alder... På et tidspunkt, hvor man ikke vidste så meget om det og vi fik heller ikke ret meget hjælp til at forholde os til det... Det er dog i en mild grad, og selvom jeg kan undre mig om jeg ville have fået den stillet i dag, så kan jeg dog godt nikke genkendende til beskrivelsen, som angivet ovenfor...
   Op gennem tilværelsen, har jeg dog prøvet at arbejde så vidt mulig med det...
   Jeg tror dog også at det har været med til at jeg kunne gøre de ting som jeg har haft gjort (kreativt/ fagligt/ dagligt)... Faktisk kan jeg nogen gange godt blive lidt i tvivl om jeg ville kunne have gjort det uden, så at sige... Og jeg har haft brugt mine førnævnte ”snævre interesser”, som en måde hvorpå at få bedre forståelse for omverden...
   Vi kan som sagtens være til gavn alligevel, og heldigvis har omverden også fået bedre forståelse for os... 

søndag den 2. juli 2017

Den Lille Høne (Moderne)!...:

Der var en gang, for længe siden, langt ude på landet, en lille gård...
  Her boede der en flittig og kløgtig lille høne. Hun ville så gerne have noget brød at spise... Men først så skulle alt kornet høstes og males til mel, så hun kunne få bagt sig sit brød... Hun kunne bare ikke gøre alt dét, helt alene...
  Så hun måtte gå rundt i hele nabolaget, og spørge alle hun mødte om de ikke nok ville hjælpe hende... Hun spurgte både katten, hunden, hesten, anden og koen, men ak... Ingen ville hjælpe hende, da de alle havde for travlt med deres eget...
  Slukøret og fortvivlet, vendte hun hjem... Men så på vejen, fik hun pludselig øje på et fugleskræmsel og et plov-skær... Og det gav hende en idé... Fuld af forhåbning, gik det nu rask hjemad for at gå i gang med sine planer... Men hvad var det dog for en idé som hun havde fået?...
  Hun arbejde videre på det, hele resten af dagen, ja, og lidt af natten med... Ingen af de andre forstod, hvad hun var i gang med og alle som én, undrede de sig over dette...
  Den næste morgen, gik de hen til hende for at høre hvad der mon var for... De blev lidt overraskede af at se hende bare sidde på terrassen og nyde det gode vejr... Men så sagde hun at de bare skulle følge med hende om bag ved, for der var nemlig noget hun ville vise dem...
  Og her fik de sig rigtig nok en overraskelse!... Det viste sig nemlig, at det som den flittige og kløgtige lille høne, havde arbejdet så i hærdigt på, var at lave nogle mekaniske hjælpere, der kunne tage sig af alt det hårde arbejde!....
  De andre dyr, synes godt nok at det først var lidt mærkeligt, men måtte indrømme at det var smart tænkt af den flittige og kløgtige lille høne...
  Efter at de alle sammen havde stået og kigget lidt, begyndte hun at dele ud af sit nybagte brød og herefter, prøvede de alle sammen, på hver deres måde, at gøre verden til et bedre sted...

  Se, dét er ganske vist!...

tirsdag den 18. april 2017

Arbejds-blog!...:


"Og du skal tjene til det daglige brød, i dit ansigts sved"
Jeg har aldrig været meget for at arbejde... Jeg skal dog gerne give en hjælpende hånd, hvor og når jeg kan... Men lige siden jeg var lille, har jeg tit skulle slæbes med af sted "kicking & screaming"... Det er i det hele taget, ikke noget, vi lader til at tænke så meget over, det der med at arbejde... Ikke noget vi sætter spørgsmålstegn ved... Men det burde vi vel gøre lidt mere?... Altså, at tænke over det...
For det er da et lidt spøjst fænomen, at vi skal opgive så meget af os selv, for at kunne opretholde resten...
Lige fra man er lille skal man hele tiden justere gradvist; for først, så vil man være brandmand/ superhelt (eller prinsesse), så finder man ud af at det rent fysisk ikke kan lade sig gøre, så finder man måske et instrument eller prøver at blive læge, men så er der alt for mange om for få muligheder og så søger man ind på én bestemt niche-uddannelse, man heller ikke kan bruge til noget osv. Det er selvfølgelig meget godt at være klar på ændringer i forhold til livet generelt, men måske ret sigende om vores samfund...
Når vi så står og går på arbejdet, hører vi måske diverse kærligheds-sange imens... Når vi så bagefter, kommer hjem til partneren ja, så snakker vi om hvordan det gik på arbejdet...
Man checker hele tiden klokken for at se om det ikke snart er frokost (så er man da halvt igennem dagen), eller bare helt fri... Når man så endelig har fri, er det lige omvendt, da man håber at det varer så længe som muligt (eller er det bare mig?...)
Men jeg har fuld forståelse for at det kan være meget forskelligt og nogle folk møder op, med begejstring for udfordringen og glæden ved i sig selv at arbejde... Det kan være ret individuelt og kulturelt baseret...
Og jeg kan da også sagtens se, at grænserne mellem arbejds -og personligt liv, kan blive noget slørede...
Jeg tænker bare at vi skulle gen-overveje betydningen af begrebet...

lørdag den 1. oktober 2016

Meta-Blog!...:

”Ja, han er jo så glad for det teater”... Dét har jeg tit hørt, via alt det administrative jeg har været igennem... Men det er ikke helt rigtigt... Eller, jo... Det er jo for så vidt, rigtigt nok at jeg har haft lavet meget af det gennem alle de special-skoler som jeg har været på... Altså, teater...
  Og selvfølgelig, har jeg også været glad for alle de oplevelser & erfaringer, som jeg har haft gjort mig... Men det har egentlig kun været fordi det er relativt nemt at lave for enhver institution... Og det er skam helt bestemt også et godt sted at starte, hvis man vil gå den vej... Jeg vil faktisk sige at man bør starte der...
  Men jeg kan faktisk lige lidt bedre lide film... Jeg har altid kunnet lide film... Lige siden, man som lille, havde skabet fuld af hjemme-video´er... Som jeg siger...: ”Jeg har da været mere i Palads, end i Det Kongelige!...”
  Og nu, burde jeg måske nok sige noget med at jeg ser mest Ingmar Bergman, osv. men det er ikke ligefrem tilfældet (faktisk har jeg slet ikke set nogle af dém)... Dog i mange andre genrer... Som man nok, vil finde noget mere let-tilgængelige... Dog uden at være alt for ”løs-agtige”... Præcis som jeg foretrækker dem (ligesom jeg gør med andre underholdende medier, i øvrigt)...
  Det er jo klart noget begrænset hvad man kan på en scene, men der er en del flere tekniske muligheder i dette andet medie (zoom, klip, underlægning osv.)...
  Men den historie og det budskab, som man kan fortælle (netop ved brug af de tekniske og praktiske kneb og tricks), kan jo være meget effektive til at påvirke én, følelsesmæssigt (alt for mange eksempler, til at kunne nævne ét bestemt øjeblik)...
  Ja, jeg holder endda så meget af film, at jeg i nyere tid, selv har prøvet at lave nogle... Eller være med til det, i hvert fald... Både amatør-mæssig, men også mere professionelt... Og både i forbindelse med enten fritid eller skole... I forskellige dele af produktionen (skrivning, instruktion, skuespil, filmning, redigering)... Af varierende kvalitet & længde ;-) ...
  Nu om dage, er det også blevet noget lettere, da udstyr er relativt billigt og man kan lægge det ”færdige produkt” op på nettet...
  Og ja, jeg har bestemt også været med til når det IKKE fungerede (folk der ikke møder op, bliver jaloux, får stjålet udstyr osv.)!...
  Oftest i fællesskab med venner, der deler samme interesse og erfaring... I hvert fald, sådan nogenlunde... Hvad enten det er mig selv eller de andre der står i spidsen for det givne projekt (som vi så, indbyrdes, prøver at bytte lidt rundt på hvem og hvad er fra den ene gang til den anden)...
  (Og igen, nu håber jeg ikke at jeg skyder mig selv i foden og andre hugger denne idé, men...) 
  Eksempelvis, så har jeg, I et stykke tid, haft gået og puslet med idéen om at lave en film... OM at lave en film... Og alle de førnævnte ting der kan gå galt for et hold af film-skabende amatører... Men jeg har ikke rigtigt kunne få det til at hænge sammen... Måske det bare ikke kan lade sig gøre?... Det er jo én ting at lave film, noget andet at fortælle om eller vise hvordan man gør det (uden at blive helt teknisk)...
  Måske det er bedre at skrive om det, sådan her?... Ja, det blev lige lidt meta... Men måske en dag, snart, vil jeg igen kunne sige...: ”Dén er i kassen!...”

søndag den 8. maj 2016

Art Blog!...:

Se, jeg har tænkt lidt over dét, med hele den her ”kunst”-ting og, tjaeh... Jeg overvejer at give op...
   Jeg ved godt, at de fleste med det samme vil sige ”nej-nej, det behøver [jeg] da ikke”... Men faktum er, at der er flere forskellige faktorer som spiller ind og gør det så utroligt svært... For det første, har jeg så sjældent tid & energi til det... Dernæst kommer en del andre... Udfordringer, forbundet med det;
   Bureaukrati (jeg har talt stolper op og ned, om dette før... Og selvom, i skrivende stund, min mere private/ personlige situation, virker til at være lettere forbedret omkring det, lader det stadig meget tilbage at ønske...
   Teknologi (at få det hele til at fungere, med kabler, klip osv. selvom sidstnævnte er mere relevant i mine anmeldelses-video´er)...
& ellers bare andre generelle ting, som planlægning, ”publikum”, selve branchen (selvom nettet tillader egen virke), kritik (omend den er nok så konstruktiv) osv.
   Det eneste jeg havde lyst til at lave... Alt jeg ville bidrage med... Var underholdning... Og det virker som om at jeg ikke rigtigt får lov til det...
   Alt er alligevel også blevet gjort & sagt bedre af andre før... Eller vil blive det, med ti-den...
   Alle dem jeg beundrer... Nåede kun dertil ved at dyrke ét bestemt felt... Ikke en masse forskellige ting på én gang... Måske lige med nogle enkelte, sideløbende, aktiviteter i ny & næ... Dog stadig som en del af deres faste form... Og jeg efterligner dem jo bare, mere eller mindre... Men det samme gør de vel, for så vidt, også med deres egne idoler?...
   Måske skulle jeg bare overlade det hele til dem... Behøver jeg overhovedet at blande mig?... Skulle jeg ikke bare sætte mig tilbage som publikum og nyde alt hvad de forskellige laver?... Men ville det være nok for mig?...
   En anden side af sagen er jo også den kendsgerning at... Selvom jeg måske ikke har så mange folk omkring mig med det rent kreative, så har jeg det jo alligevel stadigvæk, rent privat/ personligt... Jeg har et job, familie, venner, osv. samt en hel del underholdning...    Sagt på en anden måde...: Jeg har et liv... Er det ikke nok?... Behøver jeg virkelig det andet?...
   Og så igen... Jeg har jo de her evner og masser af idéer... Om det bliver til noget eller ej... Eller rettere; hvor meget det bliver til... Om det så bare er selve øvelsen af det...
   Men nu har jeg jo alligevel fået formået, at skrive dette her...