Ferie-blog!...:

Ah, endelig kan vi holde denne længe ventede og velfortjente ferie!... Og efter at ha´ brokket mig om samfundet og arbejdslivet, skal jeg da også bare lige tag fat i det her...

For hvad skal man egentlig med den, nu man har den?... Som jeg vist nok selv skrev på FB, er dagligdagen lidt som at leve i en diktatur-stat, til forskel fra ferien, som kan synes noget mere anarkistisk!... Blot en anelse...

Ligesom visse af de memes, jeg også selv har haft delt på min personlige FB-profil, ja så bunder det jo i den tilbagevendende lettere luksuriøse problematik, en decideret dikotomisk dilemma-diskrepans...:

Skal man mon nu bruge sin ferie/ fritid på at slappe helt af, eller forsøge at forfølge sit sande personlige, pro-aktive, passions-projekt?... Nu, hvor man rent faktisk har tiden til det?...

Selv har jeg prøvet ”at slappe helt af”, men det holder kun i et vist omfang før jeg får et mindre mentalt anfald af påtaget/ selvforskyldt dårlig samvittighed over ”ikke rigtig at lave noget”...

Når jeg først & fremmest, ikke skal på arbejde, og jeg har set til de huslige/ sociale/ familiære forpligtelser... Så har jeg det med at blive modløs, rodløs, & rastløs...

& jeg siger bestemt heller ikke at jeg fortryder, eller at jeg nødvendigvis ligefrem skal være den store hyper-aktive, ekstremsports-udøvende, adrenalin-junkie der kører på sne-scooter & klatrer rundt på bjerge, som en anden Lara Croft eller Nate Drake...

Men mindre kan jo nok også godt gøre det...

Og ja, jeg ved at dette sikkert vil virke som en typisk gang halv-vejs-konklusion, men alligevel stadigvæk...

At finde en balance-gang, hvor man deler sol & vind lige, og derved får set lidt til begge dele...

Nu har jeg jo eksempelvis brugt lidt af min ferie/ fritid på at skrive dette, som du lige har brugt lidt af din på at læse...

Så, at have en form for plan, er nok ikke en hel dum idé, for at få en ”go´ ferie”!...

Hat & Briller-blog!...:

 ”Hvad vil du være, når du bliver stor?”... Dét spørgsmål fik man ofte stillet som lille, eller også stiller vi det selv, til små børn... ”Og du SKAL vælge én ting nu, hele din fremtid, hér i dag!”...

Selv er jeg ind i mellem blevet stillet et nærmere spørgsmål; ”hvad for en slags kunstner, er du?”...

Foruden al vores tal-rytteri, så kan vi som samfund utroligt godt lide at inddele efter den ene eller anden kategori...

Men det er jo lettere u-nuanceret, da en hel del jobs, har flere ”under-kategorier” nærmest naturligt inkluderet... Eller man kan igennem tiden, havde haft vidt forskellige jobs...

For alligevel, så så man jo også gerne at der kunne blive ”varetaget flere arbejds-mæssige opgaver” som det jo hedder på et DJØF-type, studie/ erhvervs-vejleder/ mellem-leder-agtigt sprog-brug...

Og måske det, til en vis grænse selvfølgelig, ikke er helt så dum en idé... Måske vi skulle se det mere som om at man kunne ha´ ”forskellige hatte/ briller på”, for nu at bruge et beklædnings-baseret lille ord-spil (& uden at det hele skal ”gå op i hat & briller”)...

For hvis man var lidt mere åben overfor det, så kunne man måske også drage lidt mere fordel af netop dette...

Gruppepres-blog!...:

 Mon ”Luksus-Fælden”, skulle blive sponsoreret af et online casino?...

Der er noget paradoksalt over at vi til dels lever i det her samfund, hvor der er så meget fokus på præstation, forbrug og overflod...

Men, at vi samtidigt med også tit får at vide at vi endelig ikke må benytte os alt for meget af det...

Det er der jo selvfølgelig en vis pointe i, men alligevel...

Vi vælter os stadig i kokke -& slankeprogrammer, eller netop programmer om hvordan vi sparer penge... Lige mellem de reklame-blokke der fortæller os, hvordan vi kan bruge de penge...

Eller hvordan vi kan prøve at undgå/ formindske stress, fra det arbejde som både stresser os, men som også kan give midler til netop at undgå/ formindske den stress...

Man har jo før hørt om ”voksen-mobning”... Men det her er jo gruppe-pres, for voksne...

Det kan da næsten ikke undre nogen, at der ryger ”en finke af panden”, en gang i mellem...

Ja, jeg ved selvfølgelig godt at jeg har været lidt inde på det før, men for at re-citerer selveste Niarn; ”I har åbenbart stadigvæk ik´ fattet en f*ck, // så jeg bli´r ved indtil jeg ik´ har andet at drop´!”...

Men hvad kunne en evt. løsning så være?... Ja, det lyder måske nok som en lettere fortærsket & banal kliché efterhånden, men måske vi som samfund, godt kunne tåle at skrue lidt ned for ”charmen” A.K.A. ambitions-niveau´et?...

Til gengæld, kunne vi som individer, skrue lidt op for ”ryg-graden” A.K.A. viljestyrken?... (Ikke at jeg selv er et pragt-eksempel på dette, skal jeg da gerne indrømme som den første...)

Men, vi kunne da prøve?...

Ude - & rejse-blog!...:

”Sidder du bare indenfor hele dagen?... Skal du slet ikke udenfor, i det gode vejr?...” Hver gang er det, det samme... Det samme, ellers velmenende nok, spørgsmål...

Men jeg har fået det spørgsmål stillet så tit, at jeg efterhånden har udviklet en form for påtaget dårlig samvittighed, pga. årtiers små-borgerlig indoktrinering igennem hele min opvækst... Altså, fordi jeg ”bare sidder indenfor hele dagen”...

Men nogle gange er jeg jo ude i ”dårligt” vejr... Det kommer da an på hvad det er jeg skal/ vil...

Og mine personlige planer, hænger ikke altid sammen med ”vejr-guderne”s (og hvor er det dog i grunden også fjollet at tro at det har noget med hinanden at gøre)...

Jeg vil dog gerne være ude i "godt" vejr... Men hvad skulle jeg lave?... Og med hvem?...

Som jeg tit siger, der er nærmest aldrig nogen af mine venner & bekendte, som har tid eller lyst (eller måske råd, hvis det skulle være nødvendigt), samtidig med mig...

Og jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget man ikke kunne lave indenfor (som jeg gider i hvert fald)...

Selvom der, selvfølgelig, er visse ting der er rimelig sæson-præget... Strand-tur om vinteren, snebolds-kamp om sommeren... Nej, vel?...

Hvad vil det i det hele taget også sige, ”det go´e vejr”?... Solskin?... Ja, måske for nogen, i en periode... Men både folk generelt & naturen specifikt, har jo forskellige behov, på forskellige tidspunkter...

Og man kan vel også hurtigt ”få for meget af det go´e”!?...

Et andet spørgsmål, man også tit får når det ellers er sæson til det, er: ”Skal du ud og rejse, i ferien?”...

Og der siger jeg altid nej... Det har ganske enkelt, aldrig rigtig været en del af min opvækst... Og det har heller aldrig rigtig ”sagt mig noget”...

& jeg vil hellere rejse sammen med nogle venner, end alene... Men igen, det med at de ikke har lyst, tid & råd samtidigt med mig...

Ærligt indrømmet, så har jeg også ret svært ved at forstå, hvorfor vi nødvendigvis, skal rende rundt og lave de samme ting altid...

Men, som jeg også ofte svarer til dét spørgsmål, skulle det så endelig være... Ville jeg foretrække et sted der er varmt, og har en pool ”med nogle drinks & damer” ;-P ...

Men uanset om det er herhjemme, eller ude i den store verden (i det go´e vejr), så har jeg til gengæld også fået opbygget et meget idealiseret/ romantiseret billede af hvordan det helst skulle være eller foregå...

En forestilling bygget op af en blanding af film/ tv-serier fra Hollywood, musik-video´er fra MTV & indhold fra Pornhub (nåerh, jaerh... Det sidste, måske en lille smule)...

Men derfor kunne man jo godt gøre det nu, alligevel... Hm, måske tage til USA?... Nærmere bestemt, Californien?... Det har der vist været skrevet et par sange om... Nogle af dem, om end ikke ligeså kendte godt nok, har jeg også selv haft skrevet...

Måske man alligevel skulle tage udenfor og gå en tur... Og kigge lidt på noget rejse?...

Freelancer Føler Sig Fanget I Fleksjob(-Ordning)!...:

Som jeg før har haft nævnt, her & andre steder, har jeg igennem tiden lavet forskellige, kreative ting... Men jeg er samtidigt med, også i fleks-job... Og fordi jeg er det, har jeg måtte opgive drømmen om at kunne lave musik/ skuespil, etc. professionelt...

Det rigide, firkantede, snæversynede, stramtandede system, passer simpelthen ikke til den lettere ”laissez faire”-måde som underholdnings-branchen ofte operere på og man savner klart forbedringer på dét område...

Underholdnings-branchen, fungere mere som et projekt-orienteret/ sæson-præget, relativt midlertidigt, vikariat... I hvert fald i min erfaring...

& dét, sat i skarp kontrast til de sociale ydelser som kontant-hjælp, fleksjob-ordning & sikkert også dagpenge-systemet... Et system hvor man bliver skarpt overvåget i begge ender... Føles det i hvert fald, tit som...

Hvis jeg skulle tage nogle de mere kunstneriske/ kreative opgaver, når de dukker op, så skal jeg kontakte samtlige instanser i en sådan grad at det ville virke u-overskueligt, selv for den bedste til det, sikkert (tariffen skal modregnes fleks-ydelsen, arbejds-timerne skal trækkes fra, osv.)...

Jeg ved godt at det nu virker som om at jeg bare vil ha´ ”i både pose & sæk”, og det er på mange måder sikkert også ganske udmærket at vi har det sociale sikkerheds-net, til at beskytte dem der har brug for det... Men det er måske lige stramt nok?...

En type som jeg, passer ikke helt ind i deres belejlige, små kasser, men kan nogle andre ting... De ting er bare så vage & diffuse at definere...

Og det er ikke kun mig, men også forfattere & akademikere der har måtte arbejde ”udenfor deres fag”, men det bør da ikke nødvendigvis afholde dem fra at skrive deres materiale (analyser/ afhandlinger, evt. etc.)?...

Sårbart sind og kunstnerisk/ kreativ/ intellektuel udfoldelse har jo en stor sammenhængs-mæssig styrke og går ofte hånd-i-hånd...

Men hvad kunne en evt, løsning mon så være?... Jo, jeg har selv snakket en del om ”borgerløn” og for nylig deltaget i en underskrifts-indsamling til et borger-forslag om at ”fleks-jobbere” skal kunne oprette egen virksomhed...

Jeg tror helt klart, at tiltag som disse ville kunne være et skridt i den rigtige retning... Fordi, til trods for at det hedder et ”fleks-job”... Så virker det ikke særligt fleksibelt!...

Kasse-blog!...:

Kasse-tænkning (og de mærkater der sidder på dem)... Vi bliver tit fortalt hvorvidt vi, skiftevis, skal benytte det eller ej... Men egentligt er det vel ikke helt så enkelt?... Det kommer jo helt an på situationen og formålet...

  I praksis, er det da umiddelbart ret rart at vide hvor de forskellig ting, hver især er henne... At vide hvad man får og får hvad man har bestilt... I andre sammenhænge, derimod, kan det dog godt blive lidt for ”stramt”, hvis man holder sig alt for meget til det...

  Vi kan jo alle blive forfaldne til det, inklusive mig selv... Men jeg ser det også en del rundt omkring...

   Vi kender det jo, f. eks. Med skuespillere der har været i en bestemt type rolle/ serie eller lignende og derefter prøver noget andet... Komikeren der vil lave drama, osv. (hvilket jeg også selv har haft lidt erfaring med)...

   Dette bliver ikke altid lige vel modtaget, men omvendt er der jo også noget om det... Det ville jo, unægtelig, blive en noget sløj samurai-film, hvis det primært bestod af nogle blegfede danskere ;-) …

  Det samme fænomen, gør sig også gældende på YouTube (”du er sådan en slags kanal”)... Og jeg oplever det også selv som autist (folks generelle fordomme/ forestillinger om hvordan autisme er eller kan være)...

  Hvad kan løsningen, mon så være?... Jo, måske man skulle prøve at være lidt mere åben?... Og ikke altid tænke i de kasser...

    For det er nemlig det smarte ved kasser... Man kan komme forskellige ting i dem...

En Anden Retning!...:

Efter folkeskolen, har jeg aldrig haft fulgt den slagne vej med gymnasiet, universitet, videregående uddannelse osv... Da jeg kiggede i Politikens "Hvad Kan Jeg Blive", tænkte jeg bare at jeg da ikke gad noget af det der...

Nej, jeg ville/ kunne bare noget andet... Derfor har jeg haft taget en lidt mere alternativ rute, med diverse special-skoler... OG JEG HAR ELSKET DET!!!... Og savner det, den dag i dag... Har aldrig haft det helt ligeså godt, hverken før eller siden...

ALT det jeg har haft lavet af musik, film og teater har været der igennem... Og jeg ville nok næppe have haft kunnet noget af det uden... Selvom, jeg ikke ville kunne konkretisere det, har det haft givet mig en stor glæde og muligvis også værktøjer til at håndtere tilværelsen... Og tror nok jeg tør sige, også glædet andre...

Til gengæld, har jeg HADET at få alt det andet presset ned over mig...: Meningsløse resourceforløb og job-praktikker, der aldrig rigtigt blev til noget...

Og skønt, jeg nok snakker for døve øren (eller i hvert fald, ret selektivt hørende), så kan jeg da selvfølgelig ikke lade være med at tænke at måske ikke alt skal måles og vejes ned til den mindste detalje...